Månedsarkiv: marts 2014

Forsvarsadvokat Mikkel Cramer - Stage Advokatfirma

Pure frifundet for grov vold

Pure frifundet for grov vold

Advokat Mikkel Cramer fik ved retten i Sønderborg frifundet sin klient for grov vold. Klienten var tiltalt for at have skåret en person med et delvist knust rødvinsglas. Mikkel Cramers klient forklarede, at der var tale om slagsmål mellem begge parter, og at han ved et uheld muligvis havde ramt den anden person med glasset. Efter at adskillige vidner afgav forklaring for retten, så lagde retten til grund, at der netop var tale om et uheld.

Klienten blev frifundet og havde derfor mulighed for at beholde sit job, der krævede ren straffeattest.

 

Forsvarsadvokat Mikkel Cramer - Stage Advokatfirma

Justitsmord – frifundet efter 485 dage i fængsel

Advokat Mikkel Cramers klient blev i byretten idømt 2 års fængsel for besiddelse af 2 kg. kokain. Klienten kontaktede Mikkel Cramer, og bad ham om at være forsvarer i landsretten. Mikkel Cramer fik sin klient pure frifundet i landsretten, og han blev løsladt med det samme.

Mikkel Cramers klient nåede at sidde i fængsel i 485 dage!

Nu venter der er 6 cifret erstatningskrav mod politiet.

Læs mere i AOH.dk

 

Forsvarsadvokat Morten Wosylus - Stage Advokatfirma

Frifundet for røveri – kun dømt for vold

 Anklagemyndigheden i Odense ville have advokat Morten Wosylus´ klient, og flere af hans kammerater, dømt for røveri, i forbindelse med en episode, der foregik på Odense Banegårds Center. Anklagemyndigheden ville have dem idømt fængsel i 1 år og 3 mdr. Der var også rejst tiltale i andre forhold, som vidnetrusler, vold mod tjenestemand i funktion og afpresning.

Morten Wosylus´ klient blev frifundet for røveri, og blev “kun” dømt for vold, han fik en samlet straf på 3 måneders fængsel, for alle forholdene.

Retten i Odense var enig med Moren Wosylus i, at klienten ikke havde noget berigelsesforsæt, altså at han ikke ville stjæle noget, og han blev derfor “kun” dømt for vold.

Læs mere i Fyens.dk

Forsvarsadvokat Linda Christensen - Stage Advokatfirma

Frifundet for dyrkning af skunk

På advokat Linda Christensens klients ejendom blev der fundet ca 6 kg skunk. Linda Christensens klient nægtede sig skyldig, men både han og 3 andre blev tiltalt for at have drevet et skunklaboratorium, og videresolgt skunk.  Linda Christensen fremlagde dokumentation for at hendes klient havde været ude at rejse, da politiet fandt skunken, og fik gjort det klart over for retten, at politiet ingen reelle beviser havde – og derfor blev Linda Christensens klient frifundet.

Forsvarsadvokat Linda Christensen - Stage Advokatfirma

Politiet kunne ikke konfiskere bil

Advokat Linda Christensens klient havde 4 gange på 16 dage overladt føringen af sin bil til en kammeraet, der ikke havde kørekort. Politiet i Kolding beslaglagde derfor bilen, fordi de ville konfiskere den. Da vi var i retten protesterede Linda Christensen mod konfiskationen fordi klienten ikke selv havde ført bilen, samt at han havde lånt penge af sine forældre til at købe bilen. Retten var enig med Linda Christensen i, at det ikke var nødvendigt at konfiskere bilen – og retten gav  klienten bilen tilbage.

Forsvarsadvokat Morten Wosylus - Stage Advokatfirma

Frifundet for tyveri af kabelskrot

Advokat Morten Wosylus´ klient var ved retten i Herning tiltalt for at være brudt ind i en virksomhed, og stjålet bl.a. kabelskrot for ca. 40.000 kr.

Politiet havde på gerningsstedet fundet et cigaretskod, hvor Morten Wosylus´ klients DNA var på. Det var det eneste bevis politiet havde i sagen.

Morten Wosylus argumenterede for, at DNA sporet  alene ikke var tilstrækkeligt bevis til klienten kunne dømmes, og han blev herefter frifundet.

 

Forsvarsadvokat Morten Wosylus - Stage Advokatfirma

Frifundet for forsøg på spirituskørsel

Politiet i Aalborg havde fundet advokat Morten Wosylus´ klient sovende bag rettet i sin bil i beruset tilstand, og politiet ville have Morten Wosylus´klient skulle frakendes førerretten i 3 år.

Morten Wosylus argumenterede for, at politiet ikke havde bevist, at klienten havde haft til hensigt at føre bilen, men klienten ville alene varme sig i bilen. Morten Wosylus´ klient blev frifundet.

 

Hård kritik af politiet

Den store rockersag

I forbindelse med politiets efterforskning mod medlemmer af rockergruppen Hells Angles, bringer BT i dag en artikel, hvor der bliver stillet spørgsmål ved om politiet efterforsker objektivt. I Den store rockersag undlod politiet nemlig at gennemgå materiale, herunder telefonoplysninger, der kunne have bevist, at Brian Sandberg og Dennis Brodthagen var uskyldige i 2 forhold.

Læs mere i BT