Kategoriarkiv: Jørn Brandenhoff Schmidt

Frifindelse for at besidde skarpladt oversavet jagtgevær

Forsvarsadvokat Jørn Brandenhoff Schmidt klient var tiltalt for besiddelse af et skarpladt oversavet jagtgevær, der lå bag en sofa i et fælles kælderrum tilknyttet 8 lejemål. Forsvarsadvokat Schmidts klient boede ikke i ejendommen, men havde flere gange overnattet i kælderrummet. Klientens fingeraftryk var blevet fundet på tape, der var påklistret to æsker med tilhørende patroner, som lå ved siden af jagtgeværet da det blev fundet af en beboer i ejendommen.

Dommerne var enige med forsvarsadvokat Jørn Brandenhoff Schmidts bemærkninger om at ingen tekniske beviser knyttede klienten til selve våbenet, og at klientens forklaring om at han havde rørt ved patronæskerne på et tidspunkt hvor de stod i et vindue i kælderrummet ikke kunne afvises.

Klienten var tidligere dømt for besiddelse af et våben, der lå bag en sofa. Anklagemyndigheden påstod 1 år og 3 måneders fængsel for våbenforholdet, samt to mindre bedrageriforhold som klienten havde erkendt.

Men dommen lød på 40 dages betinget fængsel, da forsvarsadvokat Jørn Brandenhoff Schmidts klient alene blev dømt for de to erkendte forhold. Klienten slap således for at komme i fængsel.