Et ungt, vordende forældrepar var inden barnets fødsel blevet vurderet uegnet af kommunen til at varetage omsorgen alene for deres kommende barn, som kommunen mente skulle tvangsbortadopteres, eller i det mindste akutanbringes kort tid efter fødslen. Da den unge mor gik i fødsel midt om natten, reagerede børneadvokaterne i Stage Advokatfirma hurtigt, og allerede fredag morgen fremsendte vi et brev til kommunen, hvor vi gjorde gældende, at kommunen ikke havde hjemmelsgrundlag til at træffe beslutning om akutanbringelse. Vi henviste til Ankestyrelsens principafgørelse 15-17, hvor det klart fremgår, at det er ikke tilstrækkeligt, at det inden fødslen er vurderet, at der er et anbringelsesgrundlag, idet de beskrevne vanskeligheder hos forældrene også skal have en sådan karakter, at disse nødvendiggør en adskillelse af forældrene og barnet under opholdet på hospitalet af hensyn til barnets øjeblikkelige behov. Da det unge forældrepar hverken havde misbrugsproblemer, psykiske diagnoser eller udadreagerende adfærd, der gjorde, at de ikke kunne opholde sig på hospitalet, var betingelserne for en akutanbringelse ikke opfyldt, idet barnet efter fødslen havde plejepersonale og fagfolk omkring sig på hospitalet. Barnet var således ikke i åbenbar risiko for at lide skade, hvilket er en betingelse for, at der kan træffes en akutafgørelse. Vi gjorde i øvrigt gældende, at der var et stærkt netværk omkring familien, hvorfor en placering i netværkspleje ville være den mest proportionale og optimale løsning, som tilgodeså barnet. Barnet blev herefter placeret i netværkspleje hos mormor.
FKU blev underkendt pga. økonomisk og personlig interesse
I starten af 2021 valgte en kommune, at der skulle iværksættes familiebehandling i hjemmet i en familie med mor, far og 2 børn. Familien var dog meget utilfredse med virksomheden, der stod for familiebehandlingen. De skulle komme 5 timer om dagen, hvilket de fakturerede kommunen for, men var faktisk kun i familiens hjem 1-2 timer dagligt, og nogen dage mødte de slet ikke op. Familien konfronterede den psykolog, som ejede virksomheden med den mistænkelige adfærd, hvilket han selvfølgelig ikke var tilfreds med.
Begge børn skulle efter kommunens anvisning tvangsfjernes fra hjemmet på baggrund af forældrenes FKU’er, men Børneadvokaterne fra Stage Advokatfirma kunne i Børn- og Ungeudvalget påvise, at selv samme psykolog også ejede det firma, som udarbejdede forældrenes forældrekompetenceundersøgelser (FKU). Han havde således både en personlig og økonomisk interesse i, at børnene blev anbragt, ligesom han var i et modsætningsforhold til forældrene, som havde klaget over hans virksomhed.
Et enigt Børn- og Ungeudvalg traf beslutning om, at forvaltningens indstilling om at anbringe begge børnene uden for hjemmet uden samtykke, ikke skulle følges.